Besøg hos Tessier

Arnaud var  ude og luge sidst vi var forbi, så vi smagte hans 14ere med Catherine istedet. Det er som om Tessiers vine bliver bedre og bedre for hver årgang, og vi er så glade for at være med på rejsen.

2014 var (omsider) en nogenlunde problemfri og kvantitativt normal årgang. Det er der mange i Bourgogne, der trænger til; 2011, 12 og 13 har sammenlagt genereret omkring 33% mindre end den normale volumen pga. regn og hagl. Da 14 oven i købet tegner til kvalitativt at blive god (en hypotetisk blanding af 07 og 08) kan vi se frem til en masse spændende vine.

Tessiers 14ere er i super balance. Elegante, med en høj intensitet af frugt og mineral, som vi er vant til, men her nærmest med en ekstra dimension. Detaljerigdom og præcision. Vi glæder os til vinen lander i DK i foråret 2016, og lover at give lyd i god tid.



Frokost på Søllerød Kro

I anledning af 40-året for premieren på Steven Spielbergs første haj-film, havde vi samlet et lille selskab af kunder og venner til en hyggelig eftermiddag hos Jan Restorff & Co. i Søllerød. Fantastisk mad og vært, vin fra øverste hylde og dejligt selskab. To af vores gæster, Steen og Frederik, mødte op med spidset blyant, og var så venlige at notere lidt undervejs.

Se Steens smagenoter her;

http://www.winehog.org/domaine-bachelet-chassagne-blanchots-dessus-2008-23601/

http://www.winehog.org/domaine-tessier-meursault-genevrieres-2011-23743/

og Frederiks her;

http://www.vinkreutzer.dk/2015/05/great-whites-soelleroed-kro-champagne-bourgogne-mosel-og-sauternes/

 


Kongerne af Bourgogne

Willy Roulendes og Andrieu-familien havde været så søde at lægge nøglerne under måtten, da vi ankom til Auxey-Duresses fredag aften.  "Faites comme chez vous!" stod der på døren, "Der er brænde i skuret og vin i køleskabet". Det eneste problem ved at have slottet for sig selv en hel weekend, er at det er svært at vende sig til de mere ydmyge vilkår, man våger op til om mandagen hjemme i København. Her er et billede af to glade vinhandlere, mens vi stadig var slotsejere...

soeren og frank i baghaven